Referat Generalforsamling 2022

Referat Generalforsamling 08.05.22
Naturforeningen SPICY – oplevelser ved dige, marsk og vadehav

Generalforsamlingen afvikles til dagsordenen i henhold til foreningen vedtægter.

1. Valg af dirigent og referent
Jane Boes

2. Bestyrelsens beretning.

Corona betød, at de planlagte arrangementer i 2021 ikke kunne gennemføres.
Foreningen Spicy har modtaget 1000 kr fra Højer Søskendehjems Fond til tilskud til køb af motionsudstyr. Foreningen Spicy samarbejder med Højer Idrætsforening om motionsholdet ’You Turn’, og Naturforeningen Spicy udlåner i den forbindelse en række motionsrekvisitter, der er låst inde i Marskhallen, når de ikke er i brug.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
2021 bød på et underskud på 605.00 kr. Der var 16 betalende medlemmer hvilket genererede en indtægt på 2400.00 kr. De faste udgifter (bank og web) landede på 3005.00 kr. Underskuddet er ikke tilfredsstillende. Underskuddet dækkes af foreningens opsparede midler

4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til orientering.
Medlemstallet i foreningen er faldet de sidste 3 år. Bankudgiften til Kreditbanken stiger år for år, og er nu på 2076.00 kr. Hertil kommer en fast udgift på web på 929.00 kr. Den årlige Nytårsgåtur er en del af kontingentbetalingen, så her er der en udgift på 220.00 kr. Til naturarrangementerne er der en symbolsk deltagerbetaling, der er med til at dække kaffe og kage. Alle Naturarrangementer skal give overskud. Med 17 betalende medlemmer peger budgettet på et positivt resultat, nemlig et overskud på 49.00 kr.

5. Fastlæggelse af kontingent.
Medlemstallet har været faldende i den lange coronaperiode. De faldende kontingentindtægter og de stigende bankudgifter udgør en alvorlig udfordring for Naturforeningen Spicy. Der drøftes 3 modeller:
A: Kontingent på 150 kr fastholdes, men deltagerprisen til arrangementer fordobles fra 50 kr til 100 kr for fx en naturvandring.
B: Kontingent stiger i 2023 til 200 kr. Deltagerprisen til arrangementer fortsætter på ca. 50 kr.
C: Kontingent stiger i 2023 til 175 kr. Deltagerprisen til arrangementer fortsætter på ca. 50 kr. Der satses på at der kommer yderligere min. 5 medlemmer i foreningen i 2023.
Det besluttes at vi vælger model B, hvilket betyder at kontingent fra 2023 stiger med 50 kr til 200 kr. Hvis foreningen oplever en positiv tilgang af medlemmer ønsker bestyrelsen af justere kontingentbeløbet på et senere tidspunkt, gerne til 150 kr.

6. Behandling af indkomne forslag.
-
7. evt. Valg til bestyrelsen
Jeppe Boes Lund blev valgt til bestyrelsen.

8. evt. Valg af 1 suppleant
-
9. evt. Valg af revisor

-
10. Eventuelt
Der blev lavet en fælles brainstorming med ideer til kommende naturarrangementer:

- Vandring ved Hjerpsted
- Vandring ved Højer Sluse
- Aftensang i Marsken
- Hundevenner i Marsken
- Rundvisning og Rundflyvning v/ Tønder Flyveplads

Serviceoplysning:
Næste SPICY arrangement: søndag d. 19.06.22 kl. 13-15: Vandring i Tønder.
med fokus på byfornyelse og klimatilpasning i Tønder Midtby. Vi kigger nærmere på bla. 'Skulpturparken' og Aktivitetsbåndet langs Skt. Laurentius strømmen. 
Tilmelding pr SMS til 2888 9018 - venligst senest 2 dage før, tak.
Mødested: P-pladsen ved Tønderhallerne, Sønderlandevej 4-6, 6270 Tønder
Pris: 50 kr inkl. kaffe og kage. Betales kontant på dagen.